| Document status | 35 - Reviewed |
|---|
Dashboardet er et arbejdsområde i EnergyConnect, hvorfra man finder overblik over opgaver til udførelse eller opfølgning. Det er opdelt i tre faner: "Overblik", "System" og "DataHub kommunikation".
Indholdsfortegnelse
Overblik
Fanen "Overblik" er delt ind i en række arbejdsområder.
Tidsserier
Det første arbejdsområde vedrører tidsserier og viser et overblik over antal dannede tidsserier og estimerede tidsserier de seneste 30 dage og indeholder derudover en række dashboards vedrørende målerdata og tidsserier:

Manglende tidsserier
Dette panel viser antal, som indikerer alle fysiske og virtuelle målepunkter, hvor det er konstateret, at der mangler tidsserie-data, og som kan kræve operationel opmærksomhed, da årsagen ikke "kun" handler om afsendelse fejlede, manglende værdier, eller at den venter på beregning/estimering (inkl. kandidater og allerede estimerede værdier). Der vises også Hullerlog modtaget, valideringsfejl, manglende beregningsformel, fejlet estimering eller manglende estimeringsgruppe.
Tallet er derfor et udtryk for tidsserier, hvor der er problemer, som ikke kan forventes at falde på plads som følge af de normale processer, som kører løbende.
Tallet afviger bevidst fra det, som reelt kan søges frem på detaljesiden, da denne ikke prioriterer de målepunkter, som reelt kan falde på plads af sig selv som følge af den løbende behandling af data. I status kan der søges på nedenstående:
| Afsendelse fejlet | DataHub har afvist tidsserien |
|---|---|
| Afventer beregning | Det virtuelle målepunkt er markeret til at skulle beregnes |
| Afventer estimering | Målepunktet er markeret til at skulle estimeres |
| Estimerede værdier | En eller flere værdier er estimeret |
| Estimering fejlet | Det har ikke været muligt at estimere tidsserien vha. estimeringsmetoderne på estimeringsgruppen |
| Fejl i beregning | Der er opstået en fejl under beregning af det virtuelle målepunkt |
| Hullerlog | Hullerlog modtaget fra Datahub |
| Manglende beregningsformel | Det virtuelle målepunkt har ingen beregningsformel |
| Mangler beregningsgrundlag | Det er ikke muligt at beregne det virtuelle målepunkt, da et eller flere målepunkter i formlen mangler tidsserier |
| Mangler estimeringsgruppe | Målepunktet har ingen estimeringsgruppe |
| Valideringsfejl | Tidsserien er fejlet i valideringen |
Markering af behandlede rækker
For at understøtte arbejdsgangen med manglende tidsserier er det muligt at markere rækker som manuelt behandlet. Dette giver et bedre overblik, da behandlede og ubehandlede rækker kan adskilles. Tælleren på dashboard-kortet viser kun ubehandlede rækker.
Over tabellen findes en toggle-knap "Vis behandlede":
- Toggle OFF (standard): Viser kun rækker, som endnu ikke er behandlet
- Toggle ON: Viser kun rækker, som er markeret som behandlet

For at markere én eller flere rækker som behandlet, vælges de ønskede rækker i tabellen, hvorefter man vælger "Markér behandlet" i burgermenuen:

De markerede rækker forsvinder herefter fra listen, da listen som standard kun viser ubehandlede rækker.
Fjernelse af markering
Ønsker man at fjerne markeringen og dermed flytte en række tilbage til den ubehandlede liste, slår man toggle-knappen "Vis behandlede" til (ON), markerer de relevante rækker og vælger "Fjern markering" i burgermenuen:

Antal viste rækker
Det er muligt at vælge, hvor mange rækker der vises per side. I bunden af tabellen kan man vælge mellem 25, 50 (standard), 100, 250 eller 500 rækker
Målere med ubalanceret energi
Panelet viser målepunkter, hvor der registreres ubalanceret energi for de seneste 10 driftsdøgn. Dashboardet opdateres hver dag kl. 6:00 dansk tid. Detaljesiden viser den tilhørende liste over målepunkter. Der vises kun ubalance for målepunkter, som er bekræftede af DataHub, samt hvor forbruget på den ikke-mappede kvadrant er 1 kWh eller derover.

Målere med låste tidsserier
Panelet viser antallet af målere, som har ét eller flere driftsdøgn, hvor den tilhørende tidsserie er markeret som låst. Et låst driftsdøgn kan ikke få opdateret den aktuelle låste tidsserie, uden at den låses op forinden. Når man vælger detaljeoverblikket, kan man søge enten på et specifikt driftsdøgn eller på et specifikt målepunkt:

Man kan fjerne låsen på en given tidsserie ved at vælge den givne tidsserie og derefter vælge "Fjern lås" i burgermenuen:

Forhindrede tidsserier
Viser det totale antal forhindrede tidsserier baseret på målepunkt og driftsdøgn. Tallet angiver, hvor mange gange en tidsserie, som er låst, er forsøgt opdateret.

Afvigelser mellem kontrolmåler og hovedmåler
Panelet viser antallet af aflæsninger, hvor en hovedmåler og dens tilknyttede kontrolmåler afviger mere end de accepterede grænser. Formålet er at skabe overblik over målerafvigelser, der kræver undersøgelse eller manuel håndtering.
Åbn Dashboard, vælg fanen Tidsserier, og klik på Afvigelser mellem kontrolmåler og hovedmåler for at åbne detaljeoverblikket.
Som standard sammenlignes aflæsninger fra 14 dage tilbage. Perioden kan være ændret i miljøets opsætning og kan ikke vælges direkte i denne visning. Sammenligningen sker på de enkelte aflæsninger, normalt 15-minutters intervaller, og ikke på summerede dagsværdier.
En række udgør én sammenligning for ét målerpar, én kvadrant og ét aflæsningstidspunkt. Samme målepunkt kan derfor optræde flere gange. Tælleren viser antallet af afvigelser, ikke antallet af unikke målepunkter.

Hvornår vises en afvigelse?
Kontrollen kræver, at hovedmåler og kontrolmåler aktuelt er tilknyttet samme målepunkt, og at målepunktet har et tilslutningspunkt. Afviste eller forældede målerkoblinger indgår ikke. Begge målere skal have en aflæsningsværdi for samme tidspunkt og samme kvadrant; manglende værdier sammenlignes ikke.
De accepterede grænser angives på kontrolmålerens kobling til målepunktet:
| Grænse | Betydning |
|---|---|
| Relativ afvigelse (%) | Hvor stor forskellen må være i procent af kontrolmålerens aflæsningsværdi. |
| Absolut afvigelse (kWh) | Hvor stor forskellen mellem de to aflæsningsværdier må være i kWh. |
En afvigelse vises kun, når forskellen er større end både den relative og den absolutte grænse. Det er ikke tilstrækkeligt, at kun én grænse overskrides. En forskel, der præcis svarer til en grænse, tæller ikke som en overskridelse af den grænse.
Eksempel: Hovedmåleren viser 12 kWh, og kontrolmåleren viser 10 kWh. Forskellen er 2 kWh, svarende til 20 % af kontrolmålerens værdi. Med grænser på 5 % og 1 kWh vises aflæsningen som en afvigelse. Tallene er et eksempel, ikke standardgrænser.
Hvis kontrolmålerens værdi er 0, kan procentforskellen ikke beregnes. I dette tilfælde vises aflæsningen, hvis den absolutte forskel overstiger den absolutte grænse.
Detaljeoverblik
Listen viser følgende oplysninger:
| Kolonne | Beskrivelse |
|---|---|
| Aflæsningstidspunkt | Tidspunktet for de to aflæsninger, der sammenlignes. |
| Målepunkt-ID | Link til det tilhørende målepunkt. |
| Tilslutningspunktnummer | Link til det tilhørende tilslutningspunkt. |
| Hovedmålernummer | Den hovedmåler, som indgår i sammenligningen. |
| Kontrolmålernummer | Den kontrolmåler, som indgår i sammenligningen. |
| Målerkvadrant | Den kvadrant, aflæsningerne sammenlignes på. |
| Hovedmåler aflæsning | Hovedmålerens værdi for det pågældende interval. |
| Kontrolmåler aflæsning | Kontrolmålerens værdi for samme interval. |
| Relativ afvigelse (%) | Den accepterede relative grænse for kontrolmåleren. |
| Absolut afvigelse (kWh) | Den accepterede absolutte grænse for kontrolmåleren. |
Bemærk: De to afvigelseskolonner viser de opsatte grænser, ikke den beregnede procentforskel eller forskel i kWh for rækken. Sammenhold aflæsningsværdierne med grænserne, når afvigelsen vurderes.
